Hegnssyn
Har du en uenighed med din nabo om et hegn, skel eller beplantning? Hegnssager kan ofte være komplekse og føre til nabokonflikter. Som advokat med erfaring i hegnssyn hjælper vi dig med at forstå dine rettigheder og pligter efter hegnsloven, så du opnår den bedst mulige løsning.
Hvad er hegnssyn?
Hegnssyn er en juridisk proces, hvor en uafhængig hegnssynsmyndighed vurderer tvister om fælleshegn, dvs. hegn, der står i skellet mellem din og naboens ejendom og egne hegn, dvs. hegn, der står på egen grund. Hvis du og din nabo ikke kan blive enige om etablering, vedligeholdelse eller fjernelse af et hegn eller en hæk, kan hegnssynet træffe en bindende afgørelse.
Retshjælp
Du har formeligt en retshjælpsforsikring i din indboforsikring, og hjælper vi dig med at søge forsikringsselskabet om at give tilsagn om at ville dække dine udgifter til hegnssynet.
Vi hjælper dig med:
• Juridisk gennemgang af din sag
• Ansøgning om retshjælpsdækning
• Indgivelse af anmodning om hegnssyn
• Deltagelse i hegnssyn og forhandling med naboen
• Klage over afgørelser eller videre juridiske skridt
Uanset om du ønsker at rejse en sag eller har modtaget en indkaldelse til hegnssyn, kan vi sikre, at dine interesser varetages bedst muligt.
Kontakt os i dag for en uforpligtende vurdering af din sag.