Spring til hovedindhold Spring til fod

MARIE SKJELBO NIELSEN 

Advokat Marie Skjelbo Nielsen beskæftiger sig primært med insolvensret, erhvervsretlig rådgivning, ansættelsesret samt køb og salg af fast ejendom.

Herudover har Marie Skjelbo Nielsen specialiseret sig indenfor området køb og salg lægepraksis i Danmark. Specialet omfatter overdragelse af lægepraksis (almen- og speciallægepraksis), herunder værdiansættelse samt udarbejdelse af diverse kontrakter i forbindelse med drift af en lægepraksis. Værdiansættelse af lægepraksis i forbindelse med skilsmisse og bodeling tilbydes også.

Marie Skjelbo Nielsen har arbejdet som advokat i Aalborg siden 2012. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Odense Universitet, og har i mere end 10 år arbejdet i skatteafdelingen i et af landets største revisionsfirmaer, KPMG. Som følge heraf har Marie Skjelbo Nielsen stor interesse for og erfaring med skatteret, ligesom hun har specialiseret sig i moms på fast ejendom.

Marie Skjelbo Nielsen er udnævnt som fast medhjælper ved Skifteretten i Aalborg, hvor hun håndterer sager inden for konkurs- og tvangsopløsningssager. Desuden er hun medlem af Gældsstyrelsens advokatpanel i Aalborg retskreds.

Indenfor ansættelsesretten hjælper Marie Skjelbo Nielsen med alt lige fra udarbejdelse af ansættelseskontrakter til sammensætning af særlige lønpakker med fokus på skat, bonusprogrammer mv. Hun bistår også virksomheder i forbindelse med opsigelse af medarbejdere og håndterer ansættelsesretlige spørgsmål.

Marie Skjelbo Nielsen stor erfaring med køb og salg af fast ejendom til private – uanset om der er tale om parcelhus, ejerlejlighed eller sommerhuse og uanset om der er tale om køb og salg i fri handel eller der er tale om familieoverdragelser.

Marie Skjelbo Nielsen har tegnet en professionel Ansvarsforsikring for Danske Advokater ved: 

HDI GLOBAL SPECIALTY SE, DENMARK,
Langebrogade 3F, 1411 København K
CVR.nr.: 41 26 86 38 
Policenummer 156-76947496-30013

Persondata

Cand.merc.aud. 2001

​Cand. Jur. 2007

​Advokat 2012

​Møderet for Landsretten 2013

Marie Skjelbo Nielsen har været ansat hos Advokatfirmaet Hovmøller & Thorup i næsten 14 år, og har kortvarigt været ansat hos Haugaard Braad Advokatfirma. 

Medlem af Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater. 

Kontaktoplysninger

E-mail: msn@budolfi-advokaten.dk 

Marie Skjelbo Nielsen træffes dagligt på adressen Algade 44, 1.sal, 9000 Aalborg i "Det gamle posthus”.​

 

LARS MUNCH ANDERSEN

Lars er ansat som senioradvokat hos Budolfi-advokaten i 2026.

Lars har praktiseret som advokat i Aalborg siden 1988, og har haft ansættelse i flere af byens advokatfirmaer, samt været ansat som virksomhedsadvokat hos både Spar Nord Bank, Sonofon/Telenor-koncernen og senest hos NOVI Science Park.

Han har i alle årene primært beskæftiget sig med erhvervsretlige forhold, herunder selskabsret og selskabsretlige dokumenter, virksomhedsoverdragelser, ansættelsesret og ikke mindst insolvensretlig rådgivning. Lars var således Skifterettens faste medhjælper i likvidations- og konkurssager fra 2010 til 2022, hvor han skiftede til NOVI Science Park.

Lars har hjulpet mange virksomheder med at få styr på deres både interne og eksterne forhold, herunder forretningsgange, samhandelsbetingelser og interne protokoller. Han har fungeret som rådgiver for mange nystartede virksomheder. Han har gennem karrieren stiftet kontakt med stort set alle former af kontrakter på både dansk og engelsk.

Lars har via sin store erfaring og berøringsflade lært at omsætte kompliceret juridisk stof til let forståeligt sprog overfor ikke-jurister.

Kontaktoplysninger

E-mail: lma@budolfi-advokaten.dk